Læs vores anmeldelser på Trustpilot
AGATAPrivathospital

Non-kirurgisk

Forberedelse til operation i lokalbedøvelse

Praktiske råd før og efter dit indgreb i lokalbedøvelse

Om behandlingen

Forberedelse til operation i lokalbedøvelse

Ved operation i lokalbedøvelse er du vågen under indgrebet, mens selve operationsområdet bedøves.

Du behøver som udgangspunkt ikke at faste før operationen. Spis gerne et almindeligt let måltid og drik som normalt inden fremmøde.

På operationsdagen skal huden i det område, der skal behandles, være ren og uden creme, olie, makeup eller andre hudprodukter.

Hvis du tager blodfortyndende medicin, naturprodukter eller kosttilskud, skal en eventuel pause altid aftales med kirurgen. Du bør ikke selv stoppe medicin eller kosttilskud uden forudgående aftale.

Det er en god idé at arrangere, at en pårørende kan følge dig hjem efter operationen, især hvis indgrebet er mere omfattende.

Ved operationer i ansigtet anbefaler vi, at du på forhånd sørger for mulighed for afkøling derhjemme, for eksempel med køleelementer eller kolde omslag. Det er også en fordel at kunne sove med hovedet hævet de første nætter, for eksempel med ekstra puder.

Det kan være praktisk at have handlet ind til et par dage hjemme på forhånd, så du kan tage det roligt efter operationen.

Almindelig smertestillende medicin vil ofte være tilstrækkelig efter mindre indgreb. Afhængigt af operationens type kan lægen desuden anbefale eller ordinere receptpligtig smertestillende medicin.

Inden du forlader AGATA, får du information om sårpleje, plaster, aktivitet, smertestillende behandling og eventuel fjernelse af suturer.

Forløbet

Samme kirurg. Fra første samtale til sidste kontrol.

Konsultationen foregår altid med den plastikkirurg, der skal udføre operationen. Ingen overlevering. Ingen overraskelser på dagen.

01

Forundersøgelse

Ønsker, anatomi og realistiske forventninger. Du får en konkret plan — og lovpligtig betænkningstid før eventuel operation.

02

Operation

Indgrebet tilpasses teknik og omfang. Snittene lægges diskret, og du møder den samme kirurg som ved forundersøgelsen.

03

Efterforløb

Du har 24/7 adgang til kirurg i efterforløbet. Kontroller aftales individuelt.

Næste skridt

Interesseret i Forberedelse til operation i lokalbedøvelse?

Book en gratis forundersøgelse med en af vores speciallæger. Vi rådgiver dig om dine muligheder, proportioner og det næste skridt.